Gårdlauget – et tvungent, men værdifuldt fællesskab

Gårdlaug er en selvstændig forening af ejere (ejer-, andelsboligforeninger og udlejningsejendomme), der deler fælles gård og samarbejder om at vedligeholde fællesarealer og faciliteter.

De første gårdlaug ser dagens lys

Særligt Grønne Gårde-initiativet under Københavns Kommune har været med til at øge antallet af gårdlaug i forbindelse med nedrivningen og saneringen af de mange københavnske baggårde op gennem 90’erne og 00’erne. I slutningen af 1800-tallet havde dele af København udviklet sig til en brandfælde af dårligt vedligeholdte bygninger og decideret slum med både 2. og 3. baggård, hvor bygningerne lå så tæt, at man kunne skræve gennem køkkenvinduet og ind ad naboens køkkenvindue. Det førte til, at man i København op gennem 1900-tallet gennemførte en række saneringer, som f.eks. Dronningegården-saneringen i 1954, hvor store dele af området mellem Borgergade, Adelgade og Sølvgade blev saneret og omdannet til det, vi i dag kender som Dronningegården.

Da saneringerne var gennemført op gennem 1800-tallet, opstod en række større, usammenhængende gårdområder, som oftest var opdelt af plankeværk. Etableringen af Grønne Gårde førte i perioden fra 1992 til 2003 til ikke færre end 44 fælles gårdanlæg og etableringen er fortsat op gennem 00’erne. Ved etableringen af gårdanlæggene var det er kommunalt krav, at der blev stiftet et gårdlaug, som hver ejendom/forening så uigenkaldeligt overdrog råderetten over gården til.

Gårdlauget fiskedammen

Gårdlauget Fiskedammen i karréen mellem Holsteinsgade, Fiskedamsgade, Præstøgade og Strandboulevarden er et eksempel på sådan et fælles gårdlaug. Gårdlauget Fiskedammen har en bestyrelse bestående af medlemmer fra de deltagende foreninger, og på hver generalforsamling møder en gårdlaugsrepræsentant op fra hver forening og afgiver sin forenings stemme til de punkter, der er til behandling. Foreningen træffer alle beslutninger vedrørende gården og placeringen af de fælles faciliteter. Det fælles gårdanlæg stiller store krav til gensidigt hensyn, da f.eks. solens bane over himlen har stor betydning for, hvor beboerne samler sig for at nyde solens stråler, men det giver samtidig mulighed for at placere cykelstativer, skralderum mv. i de dele af gården, hvor solen alligevel ikke kommer, så der i stedet kan grilles, leges spilles og slappes af på de arealer, hvor solen er.

I 2004 udtalte den daværende Teknik- og Miljøborgmester Søren Pind sig således: “Der har i mange år været talt om den fremmedgjorthed og anonymisering, der skabes i en storby, hvor man knap nok kender sin nabo. Et af Københavns store problemer har været, at fællesskaberne på mange måder er brudt op, siden den store udflytning i 70’erne og 80’erne. Derfor er det også positivt, at undersøgelsen viser, at de nye gårdanlæg i høj grad styrker identiteten og skab er sammenhold, hvor beboerne i fællesskab løser nogle opgaver sammen. På den måde bliver nogle af de nye gårdanlæg små oaser i storbyen.” Udtalelsen kom i forbindelse med en tilfredshedsundersøgelse foretaget af Grønne Gårde, som viste, at 69,5% af de adspurgte mente, at etableringen af fælles gårdanlæg havde “nogen eller stor værdi for at fastholde folk”.

Gårdlaug mod ensomhed

Også i dag – eller måske særligt i dag, hvor vi har lagt Covid-19 bag os – er ensomhed et af de emner, der tales mest om. Her er rammerne for det sociale liv i gården med til at forbedre fællesskabet f.eks. når man kan nyde solens stråler med sine naboer og venner ved siden af grillen med et køligt glas på de lune sommeraftener. Et godt råd er altid, at beboerne i en boligforening nøje overvejer fordele og ulemper ved at have et gårdlaug, før de beslutter sig for at oprette eller deltage i en sådan ordning. Det kan være en god idé at opstille klare retningslinjer og regler for samarbejdet for at minimere risikoen for konflikter og sikre en positiv og givtig oplevelse for alle. Her kan din ejendomsadministrator altid hjælpe.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.