Sådan løser I konflikter med naboforeningen

Forholdet til naboen har stor betydning for trivsel og livskvalitet. Det samme gælder foreninger imellem. Opstår en konflikt med naboforeningen er det vigtigt at vide, hvordan den afværges, og hvordan den i fremtiden forebygges.

Konflikter er noget, vi jævnligt kommer ud for både på arbejdspladser, privat og i andre sammenhænge. Det siges, at konflikter er et livsvilkår. Det gode er, at jo flere vi løser, desto bedre bliver vi til at løse dem, fordi vi har fået erfaring med, hvordan vi løser dem. Det vigtige i den forbindelse er at løse dem på en god måde – for alle involverede parter.

Ser man på bestyrelsesarbejdet i boligforeninger er ét af de steder, der kan opstå konflikter, mellem naboforeninger. Det kan der være flere grunde til. Én af de typiske er foreningernes delte fællesarealer.

Fælles regler for fællesarealer

Når en eller flere ejerforeninger deler en gård eller har et fællesareal, er holdningerne til, hvordan rummet skal bruges, ofte vidt forskellige.

Derfor giver det sædvanligvis mening at oprette et gårdlaug i fællesskab. Et gårdlaug oprettes mellem to eller flere foreninger for at etablere et forum, hvor de fælles problemer og beslutninger vedrørende gårdmiljø, gårdsanering, legepladser, borde/bænke, fælles grill, regler om musik, boldspil og alle andre forhold kan aftales. Der vil ligeledes være mulighed for at aftale fælles arbejdsdage, som kan medvirke til et bedre fællesskab for brugerne. Fælles arbejdsdage vil ofte medføre, at brugeren af fællesarealet får en større ansvarsfølelse, og at vedkommende derfor passer bedre på gårdmiljøet.

Denne løsning giver også mulighed for at etablere en bankkonto for gårdlauget, opkræve kontingent, etablere de fælles arbejder og købe de fornødne møbler, blomster og planter til at gøre gårdmiljøet hyggeligt. Gårdlauget reguleres af de vedtægter, der aftales.

Vedrører uoverensstemmelserne i stedet selve ejendommene og ”sammenstødet” mellem bygningerne, kan der etableres en aftale om fælles vedligeholdelse af brandmure, tag og tagrender. På den måde er man sikker på en ensartet vedligeholdelse. Er der fælles gennemgange, renovation mv., aftales der som regel også fælles retningslinjer for, hvordan disse skal benyttes.

Hvem har ansvaret, når de fælles regler ikke overholdes?

Uagtet ovenstående fælles tiltag kan der opstå situationer, hvor nogle beboere ikke overholder de aftalte retningslinjer. Det vil betyde, at det ikke er f.eks.  gårdlauget, der skal tale med den pågældende, men derimod bestyrelsen i den ejerforening, hvor den pågældende bor.

Men hvad hvis bestyrelsen ikke ved, hvem fra naboforeningen, der skaber problemerne? Udgangspunktet er altid, at forening A intet retsforhold har til medlemmer af forening B og vice versa. Det eneste, man som bestyrelse kan gøre, er at bede den anden forenings bestyrelse om at reagere overfor den/de personer, der udgør eller forårsager problemet. Normalt vil dette kunne løses ved et fællesmøde i bestyrelserne. Hvis det ikke vides hvem, der skaber problemerne, vil man også på et sådant møde kunne blive enige om at lave et fælles opslag eller mail og indholdet af dette, som sendes ud til beboerne i begge foreninger.

Generelt er den bedste måde at kommunikere med en naboforening på via et fysisk møde mellem repræsentanter for foreningerne (bestyrelsesmedlemmer). Det er meget mere produktivt end at skrive mange mails, og man undgår at ”tale forbi” hinanden. Der bør altid laves et referat og gerne på stedet med angivelse af det aftalte, og hvad der fremadrettet skal ske. Denne kommunikationsmetode er også med til at forhindre efterfølgende misforståelser.

Artiklen er skrevet af Susanne Landbo Quedens, advokat (L), konfliktmægler og partner, VQ Advokater.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.