Der findes mange muligheder for energioptimering i ens ejendom. Men hvad giver mening i den enkelte forening, hvordan kommer man i gang og kan det overhovedet betale sig at bruge tid og økonomi på?
Energiforbedringer giver typisk foreningen en økonomisk gevinst, men det er mere end bare penge. Som regel opnår man også et kvalitetsløft af ejendommen. Det kan både være visuelt, men også indeklimaet kan forbedres, og støjgener kan mindskes, så også beboerne oplever fordelene ved energiforbedrende tiltag.
Hvordan finder vi frem til besparelserne?
Mange foreninger har i deres dagligdag tilknyttet enten en administrator eller en teknisk rådgiver, som kan hjælpe med at pege på, hvor foreningen bør foretage energioptimeringer.
Specielt en teknisk rådgiver har den fornødne ekspertise til at kunne gennemgå foreningens ejendom med henblik på at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan eller tilstandsrapport, hvorigennem man vil kunne se på, hvilke tiltag der skal til, for at ejendommen kan rykkes et eller flere energiniveauer op.
Herefter bør man som bestyrelse tage en dialog med sin administrator om et eventuelt kommende projekt, herunder økonomien i et sådant projekt. Administrator vil kunne pege på mulighederne for et godt og struktureret projekt, hvor man får sikret ejendommen en langsigtet investering og optimering.
>
“ Energiforbedringer giver typisk foreningen en økonomisk gevinst, men det er mere end bare penge
”
Hvilke tiltag kan vi se på?
Som nævnt vil det altid være en god idé at have en dialog med en fagkyndig person, der kan se på foreningens ejendom, da de ved hvilke tiltag, der vil give en optimering af jeres ejendom. Men alt, der har med varme/kulde at gøre, vil være en energirenovering/optimering.
Det er derfor afgørende at tænke helt ned i foreningens kælder. Er foreningens varmtvandsbeholder af ældre dato og dermed måske godt tilkalket? Eller er foreningens vand og varmerør isoleret? Det kan også være oppe på foreningens tag, hvor der måske ingen isolering er tilstede. Andre muligheder er udskiftning af ventiler eller radiatorer eller måske ligefrem isolering af en stor endegavl på ejendommen.
En anden stor post for foreningen kunne være udskiftning af vinduer. Her vil den enkelte andelshaver omgående kunne mærke energioptimeringen, da man vil få en lavere varmeregning, rummet vil holde bedre på varmen, og man vil formentlig også opnå et lavere støjniveau, hvorfor dette altid kan være et godt sted at sætte ind.
Et andet sted, hvor foreningen også vil opnå en besparelse, vil være ved udskiftning af gamle glødepærer til pærer på LED. Beboerne vil formentlig opleve en bedre belysning ved LED, og man opnår samtidigt en langt lavere elregning på fællesarealet.
Der er altså rig mulighed for at finde steder, hvor der kan ske optimering af foreningens ejendom, og hvor der vil være en positiv effekt på foreningens energimærkning.
>
“Et løft i livskvalitet kan have en positiv effekt for beboerne”
Hvordan finansieres en energirenovering?
Der er teknisk set ingen forskel på en energirenovering eller en almindelig renovering af en ejendom. Nogle foreninger har pengene stående på foreningens konto, og andre skal hjemtage lån til projektet.
Mange foreninger har ofte et potentiale til at opnå en gevinst ved at se på foreningen nuværende låneportefølje. Måske vil der være mulighed for at omlægge lånet og opnå en rentebesparelse, måske kan lånet forlænges et par år og dermed give mulighed for yderligere lånekapital inden for samme årlige driftsudgift. Det kan også være, at man kan få et særligt fleksibelt lån, hvis ejendommens friværdi er på mere end 60%.
Der er altså mange muligheder for, at foreningen på nuværende tidspunkt kan sikre en mere energirigtig ejendom, og man bør derfor ikke tøve med at tage kontakt til sin tekniske rådgiver eller sin ejendomsadministrator for at få igangsat processen med at optimere og energirenovere sin ejendom.
Er det afgørende at lave energirenovering i vores forening?
Det vil ikke altid være entydigt at svare på, da situationen kan anskues fra flere vinkler.
Før i tiden gik de fleste foreninger ikke op i, om man foretog energirenovering eller ej. Energirenoveringer var ofte dyre investeringer med et lavt afkast til følge. Det vil sige, at foreningen ofte skulle betale en stor sum penge for noget, som måske ville tage f.eks. 18-22 år at tjene hjem igen i driftsbesparelser m.m. Dermed var der ikke incitament til at foretage disse forbedringer og optimeringer på foreningens ejendom.
>
“Der er rig mulighed for at finde steder, hvor der kan ske optimering af foreningens ejendom”
I dag anskues tingene en smule anderledes, hvilket blandt andet skyldes det såkaldte ”Blackstone-indgreb”, hvor det blev påkrævet, at ejere af en bygning, der ønsker en gennemgribende modernisering sin ejendom, hæver energimærket til klasse C eller løftes to niveauer, fx fra klasse G til D.
Lovindgrebet har pludselig gjort det attraktivt for en forening at foretage de energioptimeringer og renoveringer, som kan bidrage til, at andelsboligforeningen kan få et bedre energimærke og dermed potentielt også opnå en højere værdiansættelse af foreningens ejendom.
Kan det betale sig?
Det er ikke sikkert, at alle investeringer kan betale sig. Dette vil man ofte kunne få sin energikonsulent eller tekniske rådgiver til at foretage beregninger på.
Her er det dog afgørende at huske på, at alle investeringer ikke nødvendigvis bør omregnes en-til-en i kroner og øre, men måske også se ind i, hvilken betydning og kvalitet det giver andelshaverne, at man foretager en forbedring i foreningens ejendom. Et løft i livskvalitet kan også have en positiv effekt for beboerne, og man bør derfor ikke være tilbageholdende med, at få foretaget forbedringer i energiens navn.
Artiklen er skrevet af Andreas Heldgaard Elleby, Adm. direktør, Boelskifte Administration.
Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.