Når renoveringsprojekter står for døren


Den årlige generalforsamling nærmer sig, og der er normalt meget snak frem og tilbage om hvilke renoveringer, som skal foretages i det nye budgetår.


iStock-522301232+%281%29.jpg

København har flotte ejendomme og endda mange med masser af historie. Men kører man igennem byen, ser man også straks, at vedligeholdelsesstanden er meget forskellig. Nogle ejendomme står flot og renoverede, som sprudlede de i deres storhedstid, alt imens andre ejendomme ser meget forfaldne ud.

Det mest iøjenfaldende på ejendommen er typisk vinduer og facader, som i øvrigt er en del af ejendommens klimaskærm. Disse skal medvirke til en tæt bygning, men udadtil medvirker de også til æstetikken i bybilledet.

Hvilke vinduer skal vi vælge?

Hvis man som boligforening står over for en kommende vinduesudskiftning, er der flere ting, man skal forholde sig til. Vinduer kommer i forskellige typer og kvaliteter, men også fra forskellige producenter.

Oprindeligt blev vinduer fremstillet af kvalitets kernetræ, med enkelt lag glas, som dog i dag er energimæssigt utidssvarende. Igennem årene har vinduer udviklet sig, og materialerne har været mange, for eksempel træ, jern, plast og aluminium, alt efter hvilken brug eller arkitektoniske stil, hvori de har været benyttet.

>
“Man bør først undersøge, om ejendommen er fredet eller ligger i høj bevaringsværdi.”

Hvad skal man så gå efter, når vinduerne skal udskiftes?

Ofte hører jeg, at folk har fokus på en bestemt producent eller håndværksvirksomhed. Men det giver jo ikke nødvendigvis de rette vinduer til ejendommen. Håndværkeren vil ikke nødvendigvis fokusere på ejendommens æstetik og behov, men mere på et godt vindue. Derfor bør man først undersøge, om ejendommen er fredet eller ligger i høj bevaringsværdi, hvorved der kunne være særlige forhold, som gør sig gældende.

Når man har samlet krav til bevaringsværdi, energikrav, æstetiske krav og brugerkrav, så kan man sammenholde det med foreningens økonomiske råderum. Det hænger normalt sådan sammen, at jo flere krav man stiller til et vindue, des dyrere bliver det.

Man vil typisk i indkøbspris kunne spare penge på at montere et trævindue fremfor et træ-alu vindue, så lige nu og her har man sparet penge. Men kigger man på vedligeholdelsesomkostningerne, vil et trævindue normalt skulle males pr. 5-7 år for at bevare standen, hvilket udover maleromkostninger også medfører omkostninger til lift eller stillads, hvorfor den samlede pris på trævinduer over tid nemt overstiger prisen på træ-alu vinduer.

>
“Jo flere krav man stiller til et vindue, des dyrere bliver det.”

Ejendomme+%2830%29.jpg

Kan man få tilskud til vinduer?

Der findes forskellige muligheder for tilskud til vinduer – for eksempel tilskud til energirenovering eller i forbindelse med støjisolering. Derfor er det en god idé at undersøge, hvilke muligheder jeres ejendom har, inden I påbegynder en renovering, da der er tale om rigtig mange penge. I København kan der eksempelvis opnås tilskud til støjrenovering på op til 33%, dog med et maksimeret støttebeløb på mellem 5.000-8.000 kroner pr. vindue.

Synergiarbejder

Når man renoverer eller udskifter vinduer, bør man kigge på, om der skulle være synergiarbejder, som kan svare sig at udbedre samtidig. Det kunne være rens af facader, udbedring af beskadigede fuger eller sætningsskader i murværket, nye sålbænke eller udbedring af tagrender eller nedløb. Når man bruger så mange penge på leje af lifte eller stilladser, så kan man lige så godt udnytte dette fuldt ud, så man ikke få år senere skal betale denne udgift igen for at udbedre en anden bygningsdel.

>
“En god rådgiver styrer jer sikkert og trygt gennem byggesagen fra start til slut.”

Skal man bruge en rådgiver?

Det er altid en god ide at vælge en byggeteknisk rådgiver, når større renoveringsarbejder skal gennemføres på ejendommen. En god rådgiver har styr på fredning og bevaringsværdier, og tænker helhedsløsninger ind i forhold til æstetik, energi- og brugerkrav, så I får vinduer, som både passer til ejendommen, men samtidig kan holde på varmen.

Rådgiveren vil normalt kunne genkende eventuelle synergiarbejder, som bør foreslås at blive gennemført samtidig. Rådgiveren kender typisk også til ansøgning af forskellige tilskudsordninger. En god rådgiver styrer jer sikkert og trygt gennem byggesagen fra start til slut.

Skrevet af Morgan Nilsson, Bygningsraad ApS

Både denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Skade & Sikring

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Vidste du at...

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Phasellus dignissim augue vel nisl fringilla ultricies. Morbi urna sem, egestas non magna id, elementum aliquam ante. Sed consectetur nisi tincidunt eros suscipit dictum.

Relevante artikler

Boligforeningers Dag 2025

Få viden, inspiration og invitationer til gratis events relevante for dig, der er bestyrelsesmedlem i en andels- eller ejerboligforening. Vi udsender nyhedsbrevet med 2-3 ugers mellemrum og sørger for, at du får den vigtigste information direkte i indbakken.

Find inspiration, viden og netværk

Bliv klogere på en lang række emner, som måtte have releavns i netop din boligforening, så du er klædt bedre på til kommende projekter eller udfordringer

Bestyrelsen

Bestyrelsesarbejdet i andels- eller ejerboligforeninger er afgørende for en velfungerende og harmonisk ejendom både socialt og økonomisk. 

Ejendomsværdi

Ved at forbedre ejendommens tilstand gennem omhyggelig planlægning og vedligeholdelse kan I sikre en stabil økonomi og øget ejendomsværdi

Energiforbrug

Optimer energiforbruget i jeres forening med effektive løsninger, der reducerer omkostningerne og fremmer ansvarlig brug af energikilder.

Fælles faciliteter

I boligforeninger er vi fælles om mange faciliteter, der er vigtige for beboernes komfort, trivsel og daglige bekvemmelighed.  

Klimaskærm

Ved at styrke bygningens beskyttelse mod vejrpåvirkninger, kan I opnå et bedre indeklima samt lavere energiforbrug.

Udeliv

Udendørs områder og faciliteter i boligforeningen spiller en essentiel rolle for beboernes livskvalitet og velvære. 

Skade & Sikring

Sikring af andels- og ejerboligforeninger mod skader er væsentligt for både beboernes sikkerhed og ejendommens værdi. 

Tilmeld boligforening

Modtag automatisk gratis materialer med posten samt nyhedsbrev med viden, inspiration og invitationer til events.